Oenides
Oenīdes, ae, v. 1. Oeneus, D.
Œnīdēs, æ, m. (Οἰνείδης), fils dʼŒnée [Méléagre] : Ov. M. 8, 414 || petit-fils dʼŒnée [Diomède] : Ov. F. 4, 76.
Oenīdes
A patronymic from Oeneus, and hence given to Meleager, son of Oeneus, and Diomedes, grandson of Oeneus.