κώμαρχον
κώμαρχος, leader of a village (κώμη); of revels (κῶμος)
| Singular | Dual | Plural | |
|---|---|---|---|
| Nominative | κώμαρχος | – | – |
| Genitive | κωμάρχου | – | – |
| Dative | κωμάρχῳ | – | – |
| Accusative | κώμαρχον | – | – |
| Vocative | – | – | – |
κώμαρχος, leader of a village (κώμη); of revels (κῶμος)
| Singular | Dual | Plural | |
|---|---|---|---|
| Nominative | κώμαρχος | – | – |
| Genitive | κωμάρχου | – | – |
| Dative | κωμάρχῳ | – | – |
| Accusative | κώμαρχον | – | – |
| Vocative | – | – | – |