ἐγχειρήμασιν
ἐγχείρημα, an undertaking, attempt
| Singular | Dual | Plural | |
|---|---|---|---|
| Nominative | ἐγχείρημα, τοὐγχείρημά | – | – |
| Genitive | ἐγχειρήματος | – | – |
| Dative | – | – | – |
| Accusative | ἐγχείρημα | – | – |
| Vocative | – | – | – |
ἐγχείρημα, an undertaking, attempt
| Singular | Dual | Plural | |
|---|---|---|---|
| Nominative | ἐγχείρημα, τοὐγχείρημά | – | – |
| Genitive | ἐγχειρήματος | – | – |
| Dative | – | – | – |
| Accusative | ἐγχείρημα | – | – |
| Vocative | – | – | – |