volenter Save Lewis & Short Georges Gaffiot 2016 vŏlenter, adv., v. 1. volo, P. a. fin. volenter, Adv. (volens), willig, gern, Apul. met. 6, 12. vŏlentĕr, adv., volontiers, de bon cœur : Apul. M. 6, 12.