About Report a problem

Menu

διΐαμβος

δι·ΐαμβος, ου (ὁ) diïambe, pied de deux ïambes, Drac. 129, 18 ; Héph. 3, 3 ; A. Quint. p. 48.
Étym. δίς, ἴ.

Saved

Recent