deditim
dēdĭtim,
- adv., by surrender; acc. to Diom. p. 402 P. [dedo].
dēditim, Adv. (dedo) in Ergebung, Charis. 187, 17. Diom. 407, 6.
dēdĭtim, en se rendant à discrétion, à merci : Diom. 407, 6.