εἰκτέον
εἰκτέον, one must yield
εἰκτέον, (εἴκω)
- one must yield, Ph. 2.68.
intr. hay que ceder, fig. hay que condescender Ph.2.68, Lib.Decl.31.39.
εἰκτέον, vb. d’εἴκω 2, Phil. 2, 68.
εἰκτέον, one must yield
intr. hay que ceder, fig. hay que condescender Ph.2.68, Lib.Decl.31.39.