coadiutor
cŏ-adjūtor, ōris, m., = adjutor,
- an assistant, Inscr. Orell. 3427.
coadiūtor, ōris, m., der Mitgehilfe, Ps. Greg. M. in 1. reg. 4, 5, 26 (Migne 79, 301 C). Corp. inscr. Lat. 3, 1099, 4.