καπνία
καπν-ία, ἡ,
- = κάπνη I, Moer. 292, Gloss.
καπνία, ἡ, Schol. Ar. Vesp. 151, u. κάπνιος¹, ἡ, eigtl. adj., mit u. ohne ἄμπελος, eine Rebenart mit dunklen, rauchfarbigen Trauben, Theophr. u. Sp. Vgl. κάπνεος.