About Report a problem

Menu

ὀμνύω

ὀμνύω, c. le préc. seul. au prés. 1 sg. Xén. An. 6, 1, 31 ; impér. 3 sg. ὀμνυέτω, Il. 19, 175 ; et à l’impf. 3 sg. ὤμνυε, Il. 14, 278 ; Od. 19, 288 ||
➳ Sur l’emploi de ὀμνύω dans les inscr. att. v. le préc.

Saved

Recent