About Report a problem

Menu

φαρμακεύς

φαρμακεύς, a poisoner, sorcerer

φαρμᾰκ-εύς, έως, ὁ,
  • poisoner, sorcerer, S. Tr. 1140, Pl. Smp. 203d, etc.; γνήσιοι σοφισταὶ καὶ φ. Jul. Or. 6.197d.
    • II druggist, apothecary, Aret. CD 2.12.

Saved

Recent