About Report a problem

Menu

κωλυτέον

κωλυτέον, one must hinder

κωλῡ-τέον,
  • one must hinder, X. Hier. 8.9, Gal. 10.649, al.
      • 2 κωλῡ-τέος, α, ον, to be hindered or stopped, Hp. Art. 58, D.H. 10.40.

Saved

Recent